Sebastian Vettel

Sebastian Vettel har domineret Formel 1 i de seneste år. Med sine fire verdensmesterskaber for Red Bull, er Vettel allerede som 26-årig én af de mest succesfulde kørere nogensinde – og målet er at vinde endnu flere for Ferrari.

Team: Ferrari
Tidligere teams: BMW-Sauber, Toro Rosso, Ferrari

Grand Prix-sejre: 39
Podieplaceringer: 66
Pole positions: 45
Hurtigste omgange: 24
Verdensmesterskaber: 4

Inden Formel 1

Vettel stammer fra Heppenheim i Tyskland og startede med at køre karting, da han var 3 år gammel. Ifølge Vettel selv, var han stærkt inspireret af Michael Schumacher og fulgte ham igennem barndommen. I 1998 blev Vettel en del af Red Bulls Junior Team, der dog ikke var af samme størrelse som i dag.

Flere løbsserier blev vundet, inden Vettel fik debut i Formel 1: Han tog en overbevisende sejr i Formula BMW ADAC i 2004 med 18 sejre ud af 20 mulige og sluttede som tredjebedst i Macau Grand Prix’et året efter. I 2007 var han med helt fremme i Formel Renault 3.5 (samme serie, som Kevin Magnussen vandt i 2013), inden han blev sat til at erstatte Robert Kubica i det amerikanske Formel 1 Grand Prix.

F1: 2007-2008

Som sagt fik Vettel sin Formel 1-debut i det amerikanske Grand Prix i 2007. BMW-Saubers topkører, Robert Kubica, havde et stort crash i løbet inden og var meldt ude for løbet. Vettel skuffede dog ikke: I en racer, der var feltets tredjebedste, kørte han sig til en flot 8. plads i sit første løb. Mange begyndte her at indse, hvor stort Vettels talent var – heriblandt Red Bull, der satte den unge tysker ind hos Toro Rosso få uger senere. De første fem løb var ikke noget at prale med, men en højst overraskende 4. plads i Shanghai gjorde, at Vettel sikrede sig et sæde hos teamet i 2008.

Og det er her, Vettels helt store gennembrud kom. Om end han udgik fra de første fire løb, var han med langt fremme i kvalifikationerne – på trods af en langsom bil – og scorede gode points i Monaco og Spa. Det helt store resultat kom på Monza-banen i Italien: Vettel tog pole om lørdagen og kørte sejren hjem i sikker stil dagen efter. Sejren var så overraskende og usædvanlig, at Red Bull var nødt til at forfremme ham til deres eget team.

F1: 2009-2014

Red Bull havde ikke vundet et eneste løb inden Vettel kom til, men det blev der hurtigt ændret på. I sit tredje løb for dem vandt han det kinesiske GP og det blev sammenlagt til 4 sejre i 2009 og en andenplads i mesterskabet. Selvom der sjældent var tvivl om, at Jenson Button ville blive verdensmester dette år, viste Vettel, at han kan være med helt fremme.

2010 skulle blive det første år med Vettel-dominans. Mesterskabet blev først sikret i sidste runde og han endte kun foran Fernando Alonso med få point – det bliver dog ofte glemt, at Vettel havde langt flere tekniske problemer og var gennem sæsonen klart den skarpeste kører. I 2011 var han helt ustoppelig: 11 ud af 19 sejre gjorde ham en sikker verdensmester og med 392 points satte han rekord for flest points nogensinde i en sæson (en rekord, han selv har overgået i år med 397 points) og blev den yngste dobbeltverdensmester i Formel 1.

Den største udfordring kom i 2012: Ferrari havde en elendig racer i begyndelsen af sæsonen, men på grund af fantastisk kørsel af Fernando Alonso, samlede han points nok sammen til, at han havde en solid føring midt på sæsonen, da Ferrari endelig fik styr på tingene. Vettel var inden de asiatiske løb et godt stykke efter Alonso, men fire sejre i træk i henholdsvis Singapore, Japan, Sydkorea og Indien genvandt han føringen. Held var dog også involveret her, da Alonso to gange blev taget ud af løbene af en ude af kontrol Romain Grosjean. Der var spænding helt frem til det sidste løb – både Alonso og Vettel havde chancen for at tage verdensmesterskabet i Brasilien, men det blev i sidste ende Vettel, der tog sin tredje titel.

Allerede inden 2013-sæsonen var Vettel én af de mest vindene kørere i F1’s historie og det blev der bygget videre på. Han var endnu mere dominerende end i 2011 og vandt 13 løb, hvoraf ni af dem kom i træk (også endda i sæsonens sidste ni løb).

Succesen stoppede dog for en stund i 2014. Med en racer, der ikke længere var feltets bedste, kunne Vettel ikke præstere end Grand Prix-sejr. I to omgange var han tæt på at sætte pole positions, men i det hele taget skuffede tyskeren enormt i 2014, hvor det blot blev til fire podieplaceringer. Samtidig var han stærkt overgået af sin nye teamkammerat Daniel Ricciardo, der for samme team vandt tre løb og sluttede et godt stykke foran Vettel i den afgørende stilling.

Vettel kaldte betragtede selv sit 2014-år som et resultat af dårlig motivation, samt regler, der ikke passede tyskeren ligeså godt som i de foregående år. Da han havde brug for en helt ny start, skrev han undervejs i sæsonen kontrakt med Ferrari, hvor han igen vil forsøge at kæmpe med om titlen og eventuelt overgå sit idol Schumachers gamle rekorder.

Vettel er på nuværende tidspunkt indehaver af mere end 20 Formel 1-rekorder. Han er desuden den kører med tredjeflest pole positions nogensinde, kun overgået af Michael Schumacher og Ayrton Senna.

Formel 1 blog med nyheder og debat