Rankings – USA 2015

Et underholdende løb i Rusland vender lidt op og ned på nogle ting. Her kan du læse de seneste rangeringer af Formel 1-kørerne.

Kørere

Rangering fra sidste gang står i parentes. De er lavet udfra kørernes form indtil videre i sæsonen, uafhængigt af hold.

1. Sebastian Vettel (1)

2. Lewis Hamilton (2)

3. Fernando Alonso (3)

4. Nico Rosberg (4)

5. Jenson Button (5)

6. Sergio Perez (10)

7. Daniel Ricciardo (6)

8. Romain Grosjean (7)

9. Daniil Kvyat (8)

10. Nico Hulkenberg (9)

11. Kimi Raikkonen (11)

12. Valtteri Bottas (13)

13. Max Verstappen (12)

14. Carlos Sainz (14)

15. Felipe Massa (15)

16. Pastor Maldonado (16)

17. Felipe Nasr (18)

18. Marcus Ericsson (17)

19. Alexander Rossi (19)

20. Roberto Merhi (Ikke rangeret)

21. Will Stevens (20)

Noter:

Sergio Perez rykker voldsomt frem som følge af hans podieplads. Eller, rettere sagt, fordi han er blevet undervurderet længe. Perez har i år vist sig at være Nico Hulkenberg overlegen, hvilket siger en hel del. Mexicaneren henter ofte resultater, som slet ikke burde være mulige i hans situation, og det bør kun være et spørgsmål om tid, før et stort hold samler ham op igen. Ja, han var heldig med at Valtteri Bottas og Kimi Raikkonen kørte sammen på sidste omgang, men han var samtidig klog nok til ikke at lade lignende ting ske for ham selv. Og hvis løbet havde været blot to omgange kortere, så havde Perez været dagens tredjebedste mand uden nogen som helst form for tvivl.

Bottas og Max Verstappen bytter plads. Ikke fordi Verstappen har skuffet eller noget, men mere fordi Bottas trods alt kørte godt i Rusland. Det undrer nok mange at se Williams-kørerne så langt tilbage, men jeg er simpelthen bare overbevist om, at det er bilen, der får dem til at se godt ud. Bevares, begge kørere fortjener et sæde i Formel 1, men ingen af dem skal altså nævnes som superstjerner. Især ikke Felipe Massa, der blev trashed år efter år, da han kørte med Fernando Alonso (3).

Off-topic

Det er blevet tid til at inkludere en smule indhold, der ikke har med F1 at gøre her på PolePosition.dk. Nok er sporten stadig i fokus, men det kan godt blive kedeligt at skrive om det samme igen og igen hver eneste uge. Derfor vil jeg nu begynde at kommentere på ting, der har ikke har noget specielt med motorsport at gøre.

I nedtakten fra det seneste race nævnte jeg SpilNu.dk reklamerne, som nok er det mest tåbelige, der længe er blevet vist på tv-skærmen (og det siger ikke så lidt). Jeg besluttede mig for at finde flere af deres reklamer og blev ovenud lykkelig, da jeg så, at de fleste også er uploadet til YouTube.

Efter sigende skulle SpilNu.dk bruge almindelige brugere af deres side til reklamerne. En af de sjoveste er “Christer”, som tydeligvis er ludoman, men som i det mindste har haft heldet med sig:

Læg mærke til, hvad han siger fra 0:08 og frem:

Hold da kæft, så gav det 4,000 eller 4,200, hold nu kæft altså, det var sgu klasse, amen jeg kører lige ind med 4,000 mere, BUM!, så var der 8,000 på kontoen, så tænkte jeg, nå, så endte jeg med at have vundet 20,000 og så gik jeg ind på chatten og snakkede med min kæreste, for hun er thailænder, og siger, at jeg kommer sgu til Thailand, for jeg har vundet, så jeg har sgu råd til at komme til Thailand.

Haha. Godt nok heldigt at vinde så mange gange i træk, men det fede er hans optimisme, mens han fortæller historien. Han elsker virkelig SpilNu.dk. Under Christers jobbeskrivelse står der “Skolelærer og livsnyder”. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvordan han underviser sine elever… fortæller han også om gambling og Thailand i skolen? Haha.

Teams

1. Mercedes

2. Ferrari

3. Williams

4. Red Bull

5. Force India (6)

6. Lotus (5)

7. Toro Rosso

8. McLaren

9. Sauber

10. Manor

Noter:

Nu står det vist klart, at Force India er bedre end Lotus. De har så også bedre kørere, hvilket gør det lidt svært at se, hvor forskellen ligger.

Det bliver sjovt at skulle rangerere holdene næste år. Delvist fordi ingen ved, hvor Red Bull kommer til at stå, delvist fordi McLaren eventuelt forbedrer sig, og mest af alt fordi Haas kommer ind. Haas skal nok få mere succes end de øvrige debutteams. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis det amerikanske hold viser sig at være blandt de otte bedste allerede efter et par uger.

Photo: https://www.flickr.com/photos/mikeboudreaux/15706777546/ (Creative Commons 2.0)

No comments yet.

Skriv et svar

Formel 1 blog med nyheder og debat