Rankings – Bahrain 2016

Efter det første løb er overstået, er det tid til at gå videre. Vi ser med det samme på rangeringerne forud for Bahrains Grand Prix!

De faste læsere her på siden kender systemet – for de nye bør det ikke være ret svært at gennemskue. Kørerne er rangeret først, hvor den bedste står nederst, og den tidligere rank er i parentes ud for navnet. De er lavet ud fra de nuværende styrkeforhold, ikke ud fra historiske bedrifter.

Rankings – Kørere

22. Rio Haryanto (22)

21. Pascal Wehrlein (21)

20. Marcus Ericsson (19)

19. Esteban Gutierrez (18)

18. Jolyon Palmer (20)

17. Felipe Nasr (17)

16. Carlos Sainz (16)

15. Kevin Magnussen (13)

14. Daniil Kvyat (11)

13. Max Verstappen (14)

12. Valtteri Bottas (9)

11. Felipe Massa (15)

10. Kimi Raikkonen (10)

9. Sergio Perez (8)

8. Romain Grosjean (12)

7. Nico Hulkenberg (7)

6. Nico Rosberg (6)

5. Jenson Button (5)

4. Daniel Ricciardo (4)

3. Lewis Hamilton (3)

2. Fernando Alonso (2)

1. Sebastian Vettel (1)

Begrundelse: Ikke de store ændringer, men der er dog en enkelt højdespringer. Romain Grosjean kørte point hjem til Haas-teamet, og den imponerende sjetteplads kommer med garanti til at få stor betydning for holdet. Det er svært at se andre end de øvrige top 7 kørere, samt Perez og Raikkonen, kunne gøre det samme, og derfor fortjener Grosjean et spring frem. Jeg indrømmer, at jeg måske har undervurderet ham indtil videre.

Felipe Massa rykker ligeledes lidt frem. Ingen af Williams-kørerne hører til i top 10, men Massa er tæt på. Han havde et solidt race i Australien og sluttede som femmer. Det er dog ikke til at sige, hvad en reel topkører ville kunne gøre i Williams-raceren. Er det helt dumt at sige, at Fernando Alonso ville kunne true Mercedes fra tid til anden, hvis han sad i en Williams?

Kevin Magnussen rykker et par pladser tilbage. Ikke fordi han gjorde det dårligt, men fordi øvrige kørere simpelthen bare imponerede mere. Magnussen var uheldig i løbet, da han punkterede. Måske ville han have hentet et point eller to, hvis det ikke var sket, men det er ikke til at vide. Han blev slået i kvalifikationen af Jolyon Palmer, hvilket må siges at være for ringet. Det kan have noget at gøre med det forfærdelige nye system, så lad os se, om han ikke kan rette op på det næste gang.

Rankings – Teams

11. Manor (11)

10. Sauber (10)

9. Haas (9)

8. Renault (7)

7. McLaren (6)

6. Red Bull (5)

5. Force India (4)

4. Toro Rosso (8)

3. Williams (3)

2. Ferrari (2)

1. Mercedes (1)

Begrundelse: Eneste ændring er Toro Rosso, der går voldsomt frem. De var yderst stærke i kvalifikationen og virker umiddelbart som det fjerdebedste hold. Men hvis vi kender dem ret, kommer det hurtigt til at gå den anden vej igen. Red Bull bør i hvert fald overhale dem, og der er en god chance for, at Force India, McLaren og Renault vil gøre det samme.

Hvad angår Haas, så er de stadig placeret som nummer ni. Det er ikke for at tage noget fra dem efter det fremragende resultat i Australien, men det var primært opnået takket være enestående kørsel fra Grosjean, samt et smart strategivalg. Det bliver dog spændende at se, hvad de kan føre det til.

Photo credits: https://www.flickr.com/photos/mikeboudreaux/15706777546/ (Creative Commons 2.0)

No comments yet.

Skriv et svar

Formel 1 blog med nyheder og debat