Nico Rosberg

Nico Rosberg Som én af de mest undervurderede kørere i feltet, omtales Nico Rosberg ikke så ofte blandt topkørerne som eksempelvis teamkollegaen Lewis Hamilton. Kun tre gange i løbet af de ni år han har været i Formel 1, er Rosberg blevet slået af køreren fra samme team – debutsæsonen i 2006 (4 points mod Mark Webbers 7), i 2013 (171 vs Hamiltons 189) og i 2014, hvor titelkampen mod Hamilton fortsatte helt til sidste runde. Rosberg kører altid til grænsen og er et godt bud på en kommende verdensmester.

Team: Mercedes
Tidligere team: Williams

Grand Prix-sejre: 8
Podieplaceringer: 26
Pole positions: 15
Hurtigste omgange: 9
Verdensmesterskaber: 0

Inden Formel 1

Nico Rosberg er søn af Keke Rosberg, 1982-verdensmesteren i Formel 1. Med både finsk og tysk nationalitet betragter Rosberg dog Monaco som sit hjemsted og er vokset op med motorsporten.

Han startede med karting i 1996 og blot fire år senere kørte han sammen med sin senere hen kommende Formel 1-makker, Lewis Hamilton. Rosberg var meget succesfuld i sine tidlige år, og det var med sejren i det tyske Formel BMW-mesterskab i 2002, han fik sit gennembrud. To år senere fik han for første gang chancen for at teste en F1-racer; Kekes tidligere team Williams gav ham chancen og det britiske team var imponerede af, hvad de så. GP2-titlen foran Heikki Kovalainen i 2005 var det sidste bevis, Williams behøvede for at give ham en fast plads hos teamet – i 2006 fik han debut for det traditionsrige hold og erstattede Nick Heidfeld.

Rosberg kørte for Williams i fire år, men uden den helt store succes.

Rosberg kørte for Williams i fire år, men uden den helt store succes.

F1: 2006-2009

Rosberg lagde ud som lyn og torden; Williams havde bygget en elendig racer, der slet ikke var konkurrencedygtig i 2006. Alligevel fik den unge tysker en bemærkelsesværdig debut i Bahrain med en syvendeplads i løbets hurtigste omgang. I det efterfølgende løb i Malaysia kvalificerede han sig som nummer tre. Flere gange har Rosberg udtalt, at Sepang-banen er hans yndlings – måske på grund af de gode minder fra starten af karrieren.

Som det ville vise sig at ske mange gange i løbet af året, svigtede bilen ham. Det lykkedes kun at score points én gang mere i løbet af året; her var det dog igen en stærk præstation af Rosberg og ikke teamet. På Nürburgring startede han sidst, men kørte sig op på syvendepladsen og fordoblede sine points i mesterskabet. Som sagt blev det ikke til mere end det, men han var aldrig langt efter den højt vurderede Mark Webber, som sad i den anden Williams.

Webber forlod teamet efter den forfærdelige 2006-sæson. Som erstatning fik Alexander Wurz tildelt det andet sæde, men østrigeren var aldrig i nærheden af Rosberg. Samtidig fik Williams en ny motorleverandør; japanske Toyota havde besluttet sig for, at der var god værdi i at sælge motorer til andre teams end deres eget – på samme måde, som Ferrari havde gjort i en årrække. Toyota-motorerne var en opgradering, men teamet var stadig aldrig med helt fremme. Rosberg kørte 20 points hjem – fem gange så mange som i den foregående sæson – og kørte sig til en flot fjerdeplads i sæsonens sidste løb.

2008 bød på enkelte højdepunkter. En tredjeplads til Rosberg i Australien lagde op til store forventninger. Som sædvanligt havde Williams dog problemer, og der blev blot hentet tre points inden Rosberg tog en andenplads i det Renault-fixede Singapore Grand Prix.

Året efter var dog ganske solidt. Rosberg scorede points i 11 løb og udgik kun en enkelt gang. Med 34.5 points var det på det punkt også den bedste sæson for tyskeren, der nu endeligt var klar til at gå skridtet videre; sammen med Michael Schumacher ville Rosberg fremover køre for Mercedes, som overtog Brawn-teamet – vinderne i 2009.

Hos Mercedes har Rosberg indtil videre vundet tre Grand Prix-sejre. Han er et godt bud på en udfordrer til titlen i 2014.

Hos Mercedes har Rosberg indtil videre vundet tre Grand Prix-sejre. Han er et godt bud på en udfordrer til titlen i 2014.

F1: 2010-2013

Skiftet til Mercedes var en god beslutning, men konkurrenterne var for stærke i 2010. Red Bull, McLaren og Ferrari tog sig konsekvent af de forreste pladser, men Rosberg var konstant i hælene. Syvendepladsen i VM vidner om, at han var “best of the rest”, og med tre podieplaceringer og bedre statistikker end teamkammerat Schumacher var der ikke længere tvivl om Rosbergs talent. 2011 forløb på samme måde. Rosberg kunne ikke hamle op med kørerne i de tre store teams, men slog igen Schumacher.

Der var højere forhåbninger til 2012-sæsonen. I starten af året havde Mercedes den næsthurtigste racer efter McLaren – tekniske fejl kostede dog ofte dyrt. Alligevel fik Rosberg, hvad han gik efter. I sæsonens tredje løb i Kina satte Mercedes dobbelt pole med Rosberg og Schumacher som et og to. Schumacher måtte udgå, men Rosberg kørte en sikker sejr hjem og kunne for første gang træde op på podiets højeste trin. Herefter gik det desværre ned af bakke; andenpladsen i Monaco var yderst imponerende, men bortset fra et par hurtigste omgange så man ikke skyggen af Rosberg. I de sidste seks løb blev der end ikke scoret et points, så det var en skuffende afslutning på en sæson, der ellers virkede meget lovende.

Michael Schumacher stoppede karrieren endeligt efter 2013 – hans plads blev overtaget af Lewis Hamilton, som Rosberg havde kørt en del sammen med som ung. Mange forventede, at Hamilton med lethed ville sætte Rosberg til vægs. Sådan gik det dog ikke.

Rosberg mødte en del uheld i de første par løb og teamordrer forhindrede ham i at komme på podiet i Malaysia. Herefter satte han tre pole positions i træk – mere end nok til at imponere de fleste F1-seere, men det gik ikke helt så godt i løbene. Mercedes havde store problemer med dækkene og ofte blev de alt for hurtigt slidt op i løbene. Da de omsider fik styr på problemet kunne Rosberg tage karrierens anden sejr – på hjemmebanen i Monaco. Få uger senere blev det til en tredje, idet problemer til Sebastian Vettel og Hamilton gjorde, at der ikke var andre udfordrere til sejren. Langt de fleste topkørere blev sat ud af spillet på grund af dækproblemer.

Selvom den anden halvdel af 2013 ikke bød på nogle sejre, så gjorde Rosberg det fint. Han kørte fine points hjem i næsten alle løb, risikerede ikke det store på teamets ordre og fik en stor del af æren for den andenplads, Mercedes kørte hjem i konstruktørernes verdensmesterskab.

F1: 2014

Rosberg fortsætter hos Mercedes i 2014, og selvom tyskeren kun har tre sejre på cv’et, er han blandt Formel 1’s mest kompetente kørere. Med de nye regler, som passer godt til Mercedes, vil de med garanti være i front igen. Rosberg har bestemt muligheden for at køre et mesterskab i hus – måske allerede i 2014.

Det var de ord, PolePosition.dk skrev om Rosberg inden sæsonstarten. Og det viste sig at være sandt – på trods af kun tre sejre inden årets start, kæmpede Rosberg med om mesterskabet helt til sidste runde og lagde et godt pres på Hamilton gennem alle løbene.

Mercedes var klart den hurtigste racer i feltet. Rosberg vandt det første løb og hentede derefter fire andenpladser i træk. Hamilton var på det tidspunkt forrest, men med sejre i Monaco og Østrig, samt endnu en andenplads i Canada – et af Rosbergs mest imponerende løb, da han nærmest måtte trække en fejlet Mercedes-bil over målstregen – lignede han det bedste bud på en mester. I England udgik han fra pole, men en sejr hjemme i Tyskland gjorde op for det.

Herefter skulle der gå et stykke tid, inden Rosberg var øverst på podiet igen. Fra Monza til Austin vandt Hamilton fem løb i træk, hvilket i den grad gjorde det mørkt for Rosbergs titeldrømme. Det var først i Brasilien, at han vandt igen, men det var samtidig også nok til, at han havde muligheden for at blive mester i Abu Dhabi. Sådan skulle det dog ikke gå, for mens Rosbergs Mercedes fik tekniske problemer undervejs, kunne Hamilton køre en sikker sejr hjem.

Faktum er dog, at der gennem hele sæsonen var kamp til stregen mellem de to Mercedes-kørere, og den ser i højeste grad ud til at fortsætte i 2015, hvor alt stadig kan nå at ske.

Formel 1 blog med nyheder og debat