Jenson Button

Han har ikke opnået de samme tal som Fernando Alonso og Kimi Raikkonen i løbet af karrieren, men Jenson Button er feltets mest erfarne kører. Englænderen har været i sporten siden 2000 og i 2009 fik han omsider titlen som verdensmester.

Team: McLaren
Tidligere teams: Williams, Benetton, Renault, BAR, Honda, Brawn

Grand Prix-sejre: 15
Podieplaceringer: 50
Pole positions: 8
Hurtigste omgange: 8
Verdensmesterskaber: 1

Inden Formel 1

Som så mange andre store racerkørere, begyndte Button på karting tidligt: Som 8-årig fik han sin første kart og der gik ikke lang tid før Button fik succes. I 1991 deltog han i British Cadet Kart Championship og vandt samtlige 34 løb. Tingene så allerede her lovende ud for Button og efter gode resultater i andre serier (heriblandt Formel Ford, Britisk Formel 3 og Macau GP) var han klar til Formel 1 for Williams i 2000.

F1: 2000-2002

Mange var overraskede, da Williams offentliggjorde Button inden 2000-sæsonen. Den 20-årige brite havde godt nok testet for McLaren og Prost inden – men et sæde hos et af sportens mest legendariske hold virkede lidt i overkanten. Ikke desto mindre gjorde Button det fint. Han scorede et point i sit andet løb i Brasilien med en 6. plads og var – på dette tidspunkt – den yngste kører nogensinde til at score et point i Formel 1. I begyndelsen af sæsonen var han også tæt på sin erfarne teamkollega Ralf Schumacher og kvalificerede sig til tider også højt (nummer tre i Spa), men det var ikke nok til, at Button kunne beholde pladsen hos Williams. I stedet hentede teamet Juan Pablo Montoya til Grove i 2001 efter colombianerens sejr i Indianapolis 500. De havde dog samtidig muligheden for igen at ansætte Button, der teknisk set stadig var en del af teamet, da de udlånte ham til Benetton i to år.

Selvom Button blev nævnt som en fremtidig stjerne, så var 2001 en stor skuffelse: En 17. plads i mesterskabet med to points var langt fra imponerende, og han havde hele året problemer med set-ups til bilen. Han fik med nød og næppe lov til at beholde sædet hos Benetton, der blev overtaget af Renault i 2002.

Inden sin tredje sæson brugte Button efter sigende meget tid sammen med mekanikerne på at forbedre sig inden sæsonen. Det viste sig at være en klog beslutning, eftersom Buttons resultater blev langt bedre. Han sluttede året på syvendepladsen i mesterskabet og scorede flere points end teamkammeraten Jarno Trulli. Under det franske Grand Prix midt på året udtalte Renaults teamchef Flavio Briatore, at teamets testkører Fernando Alonso ville erstatte ham i 2003. Da Williams samtidig var tilfredse med Montoya, var Buttons bedste mulighed at tage til BAR.

F1: 2003-2008

Kort efter skiftet til BAR kom der problemer mellem Jacques Villeneuve og Button. Villeneuve udtalte, at Button var hyret på grund af marketing og ikke så meget på grund af evner. Med to fjerdepladser i løbet af året og resultater langt bedre end Villeneuve var det Button, der imponerede teamet mest og de gode placeringer forbedrede også englænderens ry. 2004 blev gennembrudsåret for Button. Allerede inden sæsonen udtalte han, at BAR havde potentialet til at blive et topteam, og at han ville køre med helt fremme. Begge dele var sandt: Button tog sin første podieplacering i Malaysia og tog en fantastisk pole position i San Marino få uger efter. Michael Schumacher og Ferrari var urørlige, men Button var altid den mand, der var tættest på. Med 10 podier i 18 løb var der ikke længere tvivl om talentet: Button førte foruden BAR til andenpladsen i konstruktørernes mesterskab.

Om end han var tæt på at skifte til Williams, fortsatte Button hos BAR i 2005. De fik en forfærdelig start på sæsonen: Bilerne var langt fra ligeså hurtige som konkurrenterne og en udelukkelse fra to løb på grund af snyd med benzintanken fik mange til at opgive BAR dette år. Det tog et stykke tid før de fik problemerne på plads, men da Formel 1 kom til Canada overraskede Button med at tage pole foran Raikkonen, Alonso og Schumacher, der var de hurtigste i 2005. Button udgik, og da han ikke startede i Indianapolis blev der heller ikke scoret points her, men han formåede at score points i samtlige løb herfra. Button valgte at fortsætte for teamet, der nu var blevet opkøbt af Honda til stor glæde for ham.

Starten på 2006 var god for det nu japanske hold – Button og Barrichello scorede points i de indledende Grand Prix’er og Button overraskede mange med sin Pole i Melbourne. Herefter gik det ned af bakke og Honda-racerne var ikke at finde i toppen, da Formel 1 tog til Europa. Efter fem løb i streg uden points for Button forbedrede de dog bilen gevaldigt; om end meget held var involveret, så tog Button sin første sejr i Ungarn. Sejren gav stor optimisme for Honda, der fortsatte med at arbejde på bilen og der blev scoret points i alle de resterende løb. Med 56 var det Buttons næstbedste sæson indtil videre.

De følgende år – 2007 og 2008 – var kæmpe skuffelse for både Honda, Button og Barrichello. Englænderen formåede blot at hente ni points i løbet af begge sæsoner. Barrichello havde en enkelt podieplacering i 2008, men det var højdepunktet. Som følge af de dårlige resultater træk Honda sig ud af Formel 1, men efterlod en superracer, som de havde udviklet til 2009.

F1: 2009

Efter Honda træk sig i slutningen af 2008, var der ikke mange der forventede, at Button ville være at finde på gridden. Ifølge kilder havde han endda forhørt sig hos Red Bulls juniorteam Toro Rosso i et desperat håb på at blive i Formel 1. Ross Brawn kom dog ind og reddede teamet; Honda blev omdøbt til Brawn og i sidste øjeblik sikrede de sig Mercedes-motorer til det, der skulle vise sig at være feltets bedste chassis.

Button og Barrichello beholdte deres pladser – og startede som et og to i Melbourne. Button vandt løbet og havde en fuldstændig fantastisk start på sæsonen med seks sejre i de første syv løb. Herefter havde Red Bull overgået Brawn, men Button hentede vigtige points næsten hver weekend. 2009 blev det år, hvor Button endelig kunne kalde sig verdensmester. En stor succes for briten, der var tæt på slet ikke at være med i kampen.

F1: 2010-2013

Efter den succesfulde 2009-sæson tog Button til McLaren. Brawn-teamet var blevet opkøbt af Mercedes, der stillede med to nye kørere: Michael Schumacher, der vendte tilbage til sporten efter et par år udenfor; samt Nico Rosberg, der skiftede fra Williams.

Buttons skifte til McLaren var et godt valg – McLaren havde en langt bedre racer en Mercedes, og selvom han blev slået i den samlede stilling af teamkammerat Lewis Hamilton, så kørte de to langt tættere, end mange havde forventet. Han tog to sejre i 2010 og sluttede med 214 points – efter det nye system – på femtepladsen.

Året efter imponerede Button endnu mere i det, der bliver betragtet som hans bedste sæson. En masse podieplaceringer – herunder tre sejre, der inkluderer en fremragende præstation i Canada – gjorde ham til den mand, der var tættest på Vettel, som tog sit andet mesterskab. 2012-sæsonen førte en del problemer med sig, men Button vandt igen tre løb og viste talentet. McLaren startede ud med den bedste bil, og sluttede sæsonen på samme måde; Button vandt åbningsløbet i Melbourne, samt det sidste i Sao Paulo. Teamet lavede dog dumme fejl gennem hele sæsonen, hvilket gjorde, at hverken Hamilton eller Button for alvor kunne hamle op med Vettel og Alonso.

I 2013 skete der store ændringer – Hamilton forlod McLaren og Sergio Perez blev ny teamkollega til Button. Sæsonen var lang og hård for McLaren, og man opnåede ikke en eneste podieplacering. Buttons fjerdeplads i det sidste løb var det bedste, der kunne præsteres. Perez gjorde det ikke godt nok til at beholde sit sæde, så i stedet fik Button selskab af danske Kevin Magnussen i 2014. Også dette samarbejde skulle vise sig at blive kort.

2014 startede ganske fint ud for Button, og i særdeleshed for McLaren. Magnussen fik en drømmedebut og sluttede som toer, mens Button kun var en placering bagved. Herefter gik det ned af bakke for McLaren, og der gik noget tid før teamet fik bare lidt succes. Mens Magnussen overvejende var den bedste McLaren-kører i sæsonens indledning, viste Button sig fra sin bedste side ved at hente fjerdepladser i Montreal og på Silverstone.

Med tiden overgik han både sin unge danske teamkammerat i løbene og kvalifikationerne. På trods af den for det meste svage McLaren-racer, hentede Button gode resultater mod slutningen af året, hvilket kan bevises ved at se på hans fire top fem placeringer i de sidste fem løb.

Efter det sidste løb var afsluttet, havde McLaren problemer med at beslutte, hvem der skulle køre ved siden af Fernando Alonso i 2015. Der var gode argumenter for både Button og Magnussen, men desværre for danskeren – og heldigvis for Button – fik briten lov at beholde sit sæde, mens Magnussen måtte sige farvel til Grands Prix og træde tilbage til en rolle som test- og reservekører.

Samtidig vil Honda levere motorer til McLaren i 2015 og frem. Hvis dette samarbejde viser sig at være succesfuldt, kan Button og Alonso være en utrolig giftig kombination mod feltets andre kørere og teams. Det vigtigste for Button må dog være at matche Alonso (eller i det mindste komme så tæt på som muligt), for spanieren har det med nærmest at destruere sine teammakkere i løbet af en sæson. Det bliver spændende, om Button – der i 2015 er feltets mest erfarne kører – kan køre lige op med Alonso, der af mange betragtes som denne æras bedste kører.

Formel 1 blog med nyheder og debat