Fernando Alonso

Selvom han er med i mesterskabskampen næsten hvert år, så er det alligevel syv år siden, at Fernando Alonso senest var Formel 1’s ubestridte vinder. Spanieren har dog været den bedste udfordrer til Sebastian Vettel i de seneste år, og måske er det muligt for ham, at få et 3. verdensmesterskab i 2014.

Team: Ferrari
Tidligere teams: Minardi, Renault, McLaren

Grand Prix-sejre: 32
Podieplaceringer: 97
Pole positions: 22
Hurtigste omgange: 21
Verdensmesterskaber: 2

Inden Formel 1

Alonso stammer fra Oviedo i det nordlige Spanien, og begyndte som mange andre Formel 1-kører med karting. Som 17-årig flyttede han til England og herfra tog karrieren fart. Efter at have vundet en del junior serier i Spanien og Italien, blev Alonso tilbudt en test i en racerbil i 1998 af Adrian Campos. Alonso havde i denne test kørt ligeså hurtigt som Marc Gené, der året efter kørte for Minardi – samme hold som Alonso fik debut for i 2001.

I 1999 tog han en overbevisende sejr i Euro Open by Nissan og i det efterfølgende år var han Grand Prix-vinder i Formel 3000, hvor han sluttede som nr. 4 i mesterskabet. Dette var det sidste skridt på vej mod Formel 1, for Alonso skrev under med F1-teamet Minardi i 2001.

F1: 2001-2006

Alonsos første år i Formel 1 var uden de store resultater – 10. pladsen i det tyske Grand Prix var det bedste resultat for året. Han kørte dog også i feltets dårligste racer: Minardi var i mange år feltets bundprop, og selv ikke Alonso kunne gøre meget ved det. Den kommende superstjerne vandt dog overbevisende over sin teamkammerat, og trak til tider Minardi’en frem midten af feltet. Det var lige præcis nok til at sikre sig en plads som test- og reservekører for Renault i 2002 – måske fordi Renaults teamchef, Flavio Briatore, også var Alonsos personlige manager.

Spanieren skuffede dog ikke: selvom han ikke kom i aktion i 2002, fik han chancen i 2003. Renault havde forbedret deres racer markant og de var for første gang i mange år klar til at kæmpe med i toppen. Alonso blev sat sammen med den erfarne italiener Jarno Trulli, men selvom Alonso var uden de store erfaringer, slog han hurtigt fast, at han var hurtigere end Trulli. Allerede i sæsonens andet løb i Malaysia tog Alonso pole position – han endte løbet som nr. 3 og fik samme placering i Brasilien. Alle Formel 1-seere var imponeret af den unge Alonso, der var på vej til at tage F1 med storm. I det spanske Grand Prix i Barcelona, tæt på Oviedo, hvorfor Alonso betragter det som sin hjemmebane, kørte han sig til karrierens hidtil bedste resultat: en andenplads, kun overgået af Michael Schumacher. Herefter fik Alonso nogle solide resultater, men det absolutte højdepunkt kom i Ungarn, hvor han fra pole position vandt sin første sejr – og overhalede Schumacher med en omgang! Sæsonen blev afsluttet med imponerende 55 points, hvilket var nok til en 6. plads i mesterskabet.

Det skulle blive en smule bedre i 2004 pointmæssigt. Ferrari var uovervindelig dette år, og Michael Schumacher tog sig af langt de fleste løb. Renault havde dog den tredjebedste racer, hvilket Alonso udnyttede til at tage fire podieplaceringer, pole position i Frankrig og en samlet fjerdeplads i VM.

Alonso var frustreret over ikke at have vundet nogle løb i 2004, men det skulle ændre sig i 2005: Under vintertestene var Renault og McLaren overraskende stærke og langt foran modstanderne. McLaren var dog langsomt ude af startgridden, så Alonso kunne stille og roligt vinde tre ud af sæsonens første fire løb, inden der rigtigt kom modstand. Herfra kom der en reel trussel fra McLarens Kimi Raikkonen, der kæmpede med Alonso om sejrene resten af året. Alonsos fortrinlige start gav ham dog fordelen, for ikke at glemme, at Renault-raceren sjældent gik i stykker i modsætning til McLaren. Alonso blev for første gang verdensmester, men mange mente, at det i virkeligheden var Raikkonen, der havde været årets bedste kører.

Dette modbeviste Alonso i 2006: han kom endnu bedre fra start her, hvor han sluttede i top to med seks sejre i de første ni løb. Alonso kæmpede med Schumacher om verdensmesterskabet dette år, men slog tyskeren og endte på toppen. Det andet mesterskab var i hus med imponerende 134 points.

F1: 2007-2009

Efter to mesterskaber for Renault, fik Alonso mod på nye udfordringer og skiftede til McLaren. Her fik han selskab af Lewis Hamilton, der aldrig havde kørt et Formel 1-løb før, og derfor ikke havde de helt store forventninger til sig. McLarens tidligere topkører, Kimi Raikkonen, tog til Ferrari for at erstatte Michael Schumacher, der trak sig ud af Formel 1 i denne omgang.

Alonso kom godt fra start i det nye team, men der kom hurtigt interne problemer hos McLaren: Hamilton var langt bedre end forventet og kørte på samme niveau som Alonso selv. De to kørere havde strid efter strid, men endte med samme antal points – 109 – kun ét point efter Raikkonen, der blev verdensmester. På grund af problemerne hos McLaren, vendte Alonso tilbage til Renault. Her blev det – udover to Grand Prix-sejre i 2008 – ikke til den store succes, og med blot 26 points i 2009 var det tid til at finde et nyt team igen: Ferrari.

F1: 2010-2014

I 2010 gik Alonsos drøm i opfyldelse, da han blev Ferrari-kører. Sammen med Felipe Massa, betragtede mange Ferrari blandt de største favoritter, og selvom Massa skuffede, var Alonso med fremme til det sidste. Han lagde ud med at vinde åbningsløbet i Bahrain. Herfra gik der dog flere måneder før den næste sejr kom, men med triumfer i Tyskland, Italien, Singapore og Sydkorea var Alonso i spidsen af mesterskabet inden sæsonens sidste løb. En tåbelig strategi af Ferrari, der satte Alonso bagved den langsomme Vitaly Petrov, gjorde dog, at han tabte al for meget tid. Imens kørte Sebastian Vettel fra alt og alle og tog mesterskabet fra Alonso i sidste runde og vandt med 256 points mod Alonsos 252.

Året efter skulle blive en skuffelse. Ferrari havde i begyndelsen af 2011 problemer med deres vindtunnel, der viste de forkerte data. Bilen var ikke specielt konkurrencedygtig gennem året, men Alonso fik en sejr på Silverstone og endte som den fjerdebedste kører i stillingen.

Alonso gav sin allerfineste præstation i 2012-sæsonen. Mange dømte Ferrari ude efter de første tests, hvor de var langt efter. Felipe Massa havde store problemer med bare at slutte i pointene i den første halvdel af sæsonen, men intet stoppede Alonso. I åbningsløbet i Melbourne startede han langt tilbage, men kørte sig op til en femteplads. I Malaysia tog han en fantastisk sejr i regnvejr og med podieplaceringer i Barcelona og Monaco havde Alonso hurtigt lagt problemerne bag sig. Ferrari havde på dette tidspunkt forbedret sig nok til, at Alonso havde en chance for at tage mesterskabet til Maranello.

Mange af Alonsos største sejre er vundet i tiden hos Ferrari.

Mange af Alonsos største sejre er vundet i tiden hos Ferrari.

En fremragende sejr i Valencia, hvor Alonso startede som nr. 13, satte ham i spidsen af VM. Efterfølgende topresultater i England og Tyskland overbeviste mange om, at Alonso ville tage titlen i sikker stil. Skæbnen ville det dog anderledes, og ved to lejligheder – i Belgien og i Japan – blev Alonso taget ud af løbene af Romain Grosjean, der crashede ind i ham ved begge tilfælde. Selvom Alonso endte i top tre i syv ud af de sidste otte løb, var det lige præcis ikke nok til at vinde titlen. Vettel fik sit tredje mesterskab lige for næsten af Alonso, der dog havde haft den måske bedste sæson af en Formel 1 kører nogensinde. Også selvom det i sidste ende ikke var nok.

I begyndelsen af 2013-sæsonen lignede Alonso et godt bud på en verdensmester. Med flotte sejre i Shanghai og Barcelona, samt andenpladser i Melbourne og Montreal, var han ikke langt fra Vettel, men ændringer i dækreglementet satte en stopper for Alonso og Ferrari. Red Bull var overlegne i slutningen på året, men Alonso sluttede stadig som samlet nummer to med 242 points. Desuden satte han undervejs rekorden for flest points af en kører nogensinde i Formel 1 med 1606.

Alonso fortsatte for Ferrari i 2014, men mange rygter sagde, at der var en stor mulighed for, han ville vende tilbage til McLaren i 2015.

En frustrende sæson for Ferrari gjorde dette scenarie korrekt. Kun to gange var Alonso at finde på podiet, og om end han ikke havde nogle som helst problemer med at overgå teamkammerat Raikkonen, var 2014 i den grad skuffende. I Ungarn var det meget tæt på at blive til en sejr, men i sidste ende var Daniel Ricciardo skarpere. Udover det løb var der meget få højdepunkter, og sæsonens afslutning var virkelig forfærdelig. Alonsos resultater fra Spa og frem: 7, udgået, 4, udgået, 6, 6, 6, 9. Mercedes’ dominans gjorde det umuligt at hente topresultater, men andre teams som Red Bull og Williams var også klart bedre, mens McLaren og endda også Force India ofte var på præcis samme niveau.

Hans skifte til McLaren i 2015 er lidt af et gamble, men det kan vise sig at blive godt. Efter de seneste år har Ferrari vist meget lidt fremgang, så med Hondas samarbejde med McLaren er der en mulighed for, at pakken kan blive stærk. Alonso kører sammen med den endnu mere erfarne Jenson Button i 2015, så hvis bilerne er på plads, kan McLaren-kørerne sagtens gå hen at blive en trussel for de etablerede top teams, Mercedes og Red Bull.

Formel 1 blog med nyheder og debat