Profil: Alberto Ascari

Overraskende nok er det kun lykkedes for to italienske kørere at hente en titel som verdensmester i Formel 1. Alberto Ascari er den ene, og vi tager her et kig på en af sportens største legender.

“Ascari had a precise and distinctive driving style,” said Enzo Ferrari, “but he was a man who had to lead from the start. In that position he was hard to overtake, almost impossible to beat, in my estimation.”

 

Statistik

Løb: 33 (32 starter)
Verdensmesterskaber: 2 (1952, 1953)
Sejre: 13
Pole Positions: 14
Hurtigste omgange: 12
Podieplaceringer: 17

Dominerede Formel 1’s første år

Ascari var med fra starten; han fik sin debut i Monaco 1950, det første år i F1. Tidligere havde han kørt de Grand Prix, der ikke tilhørte en speciel serie, men selv her var han succesfuld. Den første sejr kom i 1948 for Maserati i San Remo. Det blev dog kun til én sejr mere for Maserati, inden han sammen med sin gode ven Luigi Villoresi tog til Ferrari og stillede op i den nye Formel 1-serie i 1950.

På trods af han var med fremme fra start – en femteplads i VM-stillingen er vidne om dette – var det først året efter, at den første F1-sejr kom. Faktisk to af slagsen, først på Nürburgring, derefter på Monza, og Ascari kunne med disse resultater sikre sig en andenplads i mesterskabet efter Juan Manuel Fangio, som senere hen ville vinde yderligere fire titler.

Der var dog ingen tvivl om, hvem der vandt de næste to sæsoner. Ascari var suveræn. Fra det belgiske Grand Prix i 1952 til samme løb året efter vandt han samtlige løb. Seks ud af otte sejre i 1952 var det bedste, en kører havde præsteret indtil videre – Ascari var vel og mærke ikke stillet op til årets første løb og udgik fra det andet i Indianapolis. Derefter hentede italieneren som sagt kun sejre.

Succesen fortsatte i 1953, hvor det blev til fem sejre – klart nok til at tage titlen. Det var Ascaris anden og efter fire sæsoner med Formel 1, havde italienere taget tre verdensmesterskaber. Alt tydede på, at støvlelandets kørere ville få stor succes i den nye serie, men sådan er det ikke gået. Siden Ascari er det på mystisk vis ikke lykkedes en italiener at hente titlen igen.

Stor nedtur efterfølgende

Ascari var på toppen efter sit mesterskab i 1953. Primært på grund af finansielle årsager valgte han at forlade Ferrari og tage til Lancia i stedet. Lancia var dog slet ikke klar til Formel 1, og han fuldførte ikke et eneste løb. End ikke på Monza, hvor han for en dag vendte tilbage til Ferrari.

I 1954 så det ud til, at Ascari og Lancia kunne udfordre Fangio og Mercedes, som nu var på toppen. Sådan gik det desværre ikke. Ascari udgik i årets første to løb, men sejre i Pau og Napoli – race, der ikke var en del af mesterskabet – viste at det så ud til at være muligt. Efter hans crash i Monaco slap han med en brækket næse, fire dage senere var det dog langt værre.

Han tog til Monza for at se Eugenio Castellotti teste en Ferrari og valgte selv at køre et par omgange. På den tredje kørte han galt og døde kort efter af skaderne. Ascari var meget overtroisk og kørte normalt altid med en blå hjelm. Denne dag var det dog med Castellottis hvide hjelm og der er generelt meget mystik over hans død.

Ligesom sin far Antonio døde han i en racerulykke i en alder af 36 år den 26. maj. Begge kørere var nummer 26 og vandt 13 løb. Begge døde fire dage efter et andet alvorligt crash. Mange underlige ting var forbundet med begge ulykker.

Fangio udtalte bagefter, at han mistede sin største konkurrent; Ascari var en kører på samme niveau, og Fangio følte ikke, at hans 1955 titel var af samme værdi, som den kunne have været, da rivalen ikke var der til at udfordre.

Store ting opnået på få år

De ting, Ascari opnåede i løbet af sine få år i Formel 1, er intet mindre end fænomenale. Som Ferraris første verdensmester vil han altid blive husket. Ligeledes er han den mest vindende italiener med sine to titler. 13 sejre lyder måske ikke af en helt masse, men når man tænker på, han kun stillede op i 32 er det en helt fantastisk del af sine løb, der er blevet vundet – mere end 40%. Kun Fangio er bedre på det punkt.

Desuden var 1952-1953 en af de mest dominerende perioder af en kører, som Formel 1 endnu har set. På samme niveau som Michael Schumacher (2002, 2004) og Sebastian Vettel (2011, 2013). Inden det sidste løb i 1953 havde han vundet 11 ud af de sidste 13 løb. Hvad Ascari kunne have opnået, hvis ikke det var for ulykken på Monza, kan der kun spekuleres i, men Fangio ville uden tvivl have haft det langt sværere.

LÆS DESUDEN:

BBC – Formula 1’s Greatest Drivers – Alberto Ascari

Grand Prix History Ascari Bio

10 F1-øjeblikke: #9 Da Alberto Ascari kørte i havnen i Monaco – Jyllands Posten

 

No comments yet.

Skriv et svar

Formel 1 blog med nyheder og debat