Profil: Alain Prost

Før Schumacher var han indehaver af de fleste rekorder, og ingen andre end tyskeren har endnu overgået ham, når det kommer til sejre. Prost vandt 51 løb i karrieren.

”I am a believer, but I start each Grand Prix with 195 liters of fuel behind me,” he explains. ”I don’t rely entirely on God, I rely on Prost.”

Statistik

Løb: 202 (199 starter)
Verdensmesterskaber: 4 (1985, 1986, 1989, 1993)
Sejre: 51
Pole Positions: 33
Hurtigste omgange: 41
Podieplaceringer: 106

Professoren

Alain Prost var gennem karrieren kendt under tilnavnet Professoren, da hans kørestil var meget strategisk og kalkulerende i modsætning til andre kørere som eksempelvis rivalen, Ayrton Senna. Dette kan især ses på Prosts statistik over sejre og pole positions, hvor han har 51 sejre mod 33 poles – Prost udnyttede i høj grad alle de chancer han fik i løbene og tog det, han kunne få, blandt andet ved sjældent at udgå fra løbene: Lidt samme stil, som Fernando Alonso i de seneste år.

Formel 1's mest kendte rivaler, Ayrton Senna (højre) og Alain Prost (venstre).

Formel 1’s mest kendte rivaler i McLaren-uniformer: Ayrton Senna (venstre) og Alain Prost (højre).

Vejen til toppen

Han fik sin debut i 1980 for McLaren, men det var først året efter, hvor Prost kørte for Renault, at de gode resultater kom. Med sejre i Frankrig, Holland og Italien viste franskmanden det potentiale, der senere hen ville gøre ham til firedobbelt verdensmester. I 1983 kom han for første gang tæt på titlen: Prost vandt fire løb og lå i spidsen af stillingen, men udgik i tre af de sidste fire løb, hvilket betød, at Nelson Piquet vandt mesterskabet med to points ned til Prost.

Herefter vendte han tilbage til McLaren, der nu havde udviklet en topracer. 1984 blev den tætteste sæson nogensinde i Formel 1, hvor Prost i sidste ende tabte med blot et halvt point til teamkollegaen Niki Lauda. De næste to sæsoner skulle dog blive anderledes: Prost vandt to overbevisende verdensmesterskaber i 1985 og 1986 – en one-off sæson året efter førte videre til én af de mest interessante sæsoner i Formel 1’s historie: McLaren stillede med Alain Prost og Ayrton Senna i 1988, fik ny motorleverandør i japanske Honda og var dominerende gennem alle løb. Senna vandt mesterskabet, men kun på grund af reglen om, at det var kørerens 11 bedste placeringer, der talte. Havde reglerne været som i dag, var Prost blevet verdensmester med 105 points mod Sennas 94 i stedet for den oprindelige stilling på 90-87 i Sennas favør.

I 1989 udnyttede Prost hver en chance for at tage points og kun tre gange i løbet af sæsonen sluttede han udenfor top seks. Det lykkedes også franskmanden at vinde verdensmesterskabet på trods af han scorede langt færre points end i den foregående sæson (76 (81) i 1989/87 (105) i 1988).

Konkurrencen var hård, når Prost og Senna var på banen. De sluttede som nr. 1 og 2 i USA's Grand Prix i 1991.

Konkurrencen var hård, når Prost og Senna var på banen. De sluttede som nr. 1 og 2 i USA’s Grand Prix i 1991.

Væk fra McLaren

Efter de mange interne problemer i McLaren mellem Prost og Senna, tog førstnævnte til Ferrari i 1990. Teamet fra Maranello havde ikke vundet mesterskabet i lang tid, og det virkede til, Prost kunne gøre det. Han kom også enormt tæt på, og havde det ikke været for Sennas kontroversielle beslutning på Suzuka, hvor han kørte ind i Prost i første sving, var mesterskabet blevet taget til sidste runde. Det skete som bekendt ikke, og Senna blev verdensmester. I 1991 var Ferraris racer ude af stand til at køre med i toppen, hvilket gjorde det umuligt for Prost at udfordre Senna i denne omgang.

På grund af Ferraris problemer med at bygge en hurtig bil, var Prost ude med stor kritik af holdet. Det førte til en afslutning på samarbejdet mellem de to parter sidst i ’91 – og Prost stod nu uden hold forud for 1992-sæsonen. Han endte med at sidde over her, men en åbning året efter hos Williams (som havde været altdominerende i Prosts år udenfor F1) gav ham en sidste chance for at tage endnu et verdensmesterskab.

Williams skuffede ikke: Bilen var den klart hurtigste i feltet og Prost vandt syv ud af de første ti løb. I den anden halvdel af sæsonen kunne han stille og roligt køre points hjem og sikre sig sit fjerde verdensmesterskab. Med 99 points efter det sidste løb i Australien var det en realitet – Prost var verdensmester og trak sig herefter ud af Formel 1 efter målene var opfyldt. På dette tidspunkt var han den mest vindende kører nogensinde. Rekorden for flest sejre blev dog senere hen overgået af Michael Schumacher.

Som teamejer fik Prost aldrig den store succes. Billedet viser Jarno Trulli i Prosts 1998-racer.

Som teamejer fik Prost aldrig den store succes. Billedet viser Jarno Trulli i Prosts 1998-racer.

Prost Grand Prix

En afslutning af karrieren som kører var ikke ensbetydende med pension fra F1. I 1997 købte han Ligier og omdøbte det til ”Prost Grand Prix”. Det var dog allerede i 1989, at Prost for første gang overvejede mulighederne for at starte sit eget hold.

Teamet blev aldrig en succes, selvom kompetente kørere var ansat. Herunder Jarno Trulli, Jean Alesi, Nick Heidfeld og Olivier Panis, hvoraf tre af dem enten var eller blev løbsvindere (for andre hold dog). Prost Grand Prix løb tør for penge forud for sæsonen i 2002 og måtte trække sig.

Én af de største

Med sine 51 sejre – næstflest nogensinde – og fire verdensmesterskaber, er der ingen tvivl om, at Prost er én af de største kørere i Formel 1’s historie. Hans dueller med Ayrton Senna er legendariske og Professoren var med til at gøre sporten langt mere interessant.

Mange sammenligninger er blevet lavet mellem ham og Fernando Alonso – med god grund. Kørerstilen minder meget om hinanden, og de har begge vundet løb for Renault, McLaren og Ferrari. Der skal dog alligevel en del til at overbevise F1-sharps om at Alonso er bedre end Prost var, men spanieren har trods alt stadig chancen for at overgå Prosts statistikker.

Til de interesserede – en artikel skrevet om Prost i 1987 fra NY Times. Et spændende indblik i Prosts liv som kører, og den blev naturligvis skrevet mens hans stadig var aktiv i F1.

No comments yet.

Skriv et svar

Formel 1 blog med nyheder og debat